Fagerbergs egenproduktion af præisolerede ventilsystemer:
Fagerberg producerer præisolerede ventilsystemer, som er designet og udviklet i samarbejde med den danske fjernvarmebranche. Dette med henblik på, at ventilsystemet skal holde hele rørsystemets levetid. Basen i ventilsystemet er fra ventilfabrikken Vexve/Naval i Finland, som er den eneste helsvejste kugleventilproducent, der stadig producerer deres ventiler i Norden. Vexve/Naval opfylder ISO9001 og ISO3834-2 og ISO14001 og er PED-certificeret. Ventilerne opfylder alle nødvendige kriterier og kvalitetsstandarder, herunder EN488, PED og GOST. Forarbejdningsarbejdet til færdigt isolerede ventilsystem foregår i Danmark. Vores underleverandør arbejder efter ISO9001 og overholder alle EN-standarder, herunder EN488 præisolerede ventiler. Kun de bedste råmaterialer bruges til at producere ventilsystemerne. Alle hovedventiler, serviceventiler samt kraver er lavet i syrefast stål AISI316. Dette er en vigtig detalje, da det korrosive miljø i brøndene nedbryder ståldelene hurtigt, hvis der bruges stålmateriale af lavere legering. Alle ventilsystemer leveres med låsbar hætte som ekstra beskyttelse ved grundvandsstigning i ventilbrøndene. De låsbare hætter er fikseret på ventilens tårn, og de beskytter også mod tilsmudsning fra sand eller lignende samt korrosivt overfladevand på ventilens ståldele. Ventilsystemerne leveres som option med alarmudtag i tæthedsklasse IP68 til brug som målepunkt ved lækagesøgning. Alarmudtag leveres ligeledes i AISI316 syrefast stål. Alle ventilsystemer leveres standard med gennemgående alarmtråd.
Fagerbergs egenproduktion af speciel design:
Ud over standardprogrammet af præisolerede ventilsystemer designer Fagerberg ligeledes specialdesignede ventilsystemer på forespørgsel, eksempelvis ventilsystemer med indbyggede tryk- og temperaturtransmitter, præisolerede ventilsystemer i specialbyggelængder og -højder, præisolerede flowmålere installeret på hovedledningen med indbyggede ventilsystemer på begge sider, enten til lækageovervågning eller som afregningsenhed. Alle specialdesign udarbejdes i samarbejde med kunden efter ønske.
Fagerbergs ventilsystem i kombination med HARDE dæksler, er branchens bedste tekniske løsning inden for præisolerede ventilsystemer og dæksler. Systemet er vedligeholdelsesfrit. Det anbefales dog at kugleventilerne funktioneres 1 gang årligt.