Aktivt/passivt tryk- og eksplosionsbeskyttende udstyr

Tryksikring

I industrier, hvor anlæg arbejder under tryk eller med brændbare luftarter og støv, kan ukontrolleret overtryk og eksplosioner medføre store skader på procesudstyr og medarbejdere. Vi tilbyder derfor tryksikrende udstyr, der aflaster overtryk forsvarligt: Sikkerhedsventiler, sprængplader og tryk-/vakuumventiler.

Aktivt/passivt tryk- og eksplosionsbeskyttende udstyr

Hvilken løsning til tryksikring skal du vælge?


Sikkerhedsventil eller sprængplade?


En sikkerhedsventil er normalt relevant, når anlægget skal kunne fortsætte driften efter en trykaflastning, fordi ventilen lukker igen, når trykket er normaliseret.

En sprængplade skal udskiftes efter aktivering, men giver til gengæld en hurtig åbning, fuldt gennemløb og en tæt barriere uden bevægelige dele. Sprængplader kan også monteres foran en sikkerhedsventil for at beskytte ventilen mod korrosive medier, aflejringer eller procespåvirkning.

I nogle installationer anvendes de to teknologier derfor sammen.

Hvornår bruges en tryk- og vakuumventil?


En tryk- og vakuumventil anvendes typisk på en tank, hvor trykket varierer under normal drift. Når tanken fyldes, kan der opstå overtryk, mens tømning eller afkøling kan skabe vakuum.

Ventilen udligner disse trykforskelle og hjælper samtidig med at begrænse unødvendig udledning af dampe fra tanken.

Det skal du tage højde for ved valg af tryksikring


Valget bør blandt andet baseres på:

  • tilladeligt driftstryk og ønsket åbningstryk
  • nødvendigt aflastningsbehov
  • væske, gas, damp eller tofasestrømning
  • mediets temperatur og kemiske egenskaber
  • modtryk i afblæsningssystemet
  • korrosion, aflejringer og risiko for tilstopning
  • krav til tæthed og emissioner
  • tilslutning, materialer og pladsforhold
  • relevante godkendelser og standarder

Det er ikke tilstrækkeligt kun at vælge ud fra tilslutningsstørrelse og trykklasse. En forkert dimensioneret løsning kan enten åbne for tidligt, reagere for sent eller have utilstrækkelig kapacitet.

Aktivt/passivt tryk- og eksplosionsbeskyttende udstyr

Har du brug for hjælp til at sikre dit anlæg?

Trykaflastning bør dimensioneres ud fra den hændelse, der kan skabe det største aflastningsbehov. Det kan eksempelvis være brandpåvirkning, blokeret afgang, termisk ekspansion, svigt i reguleringen eller en kemisk reaktion. Vi hjælper med at afklare driftsdata, beregne den nødvendige kapacitet og vælge en løsning med de rette materialer, tilslutninger og godkendelser.

Aktivt/passivt tryk- og eksplosionsbeskyttende udstyr

Tryksikring til forskellige industrier


Vi leverer løsninger til blandt andet energi, fjernvarme, olie og gas, Power-to-X, kemisk industri, fødevarer, pharma, marine samt vand- og spildevandsanlæg.

Behovet varierer fra beskyttelse af kedler, varmevekslere og trykbeholdere til tanke med brandfarlige, korrosive eller hygiejnefølsomme medier. Derfor tager vi udgangspunkt i den konkrete proces frem for blot at vælge en standardventil.

Service og test af sikkerhedsventiler


En sikkerhedsventil skal bevare det korrekte åbningstryk og den nødvendige funktion gennem hele sin levetid. Aflejringer, korrosion, slid og ændrede driftsforhold kan påvirke ventilen og dermed anlæggets sikkerhed.

På vores værksted kan vi verificere sikkerhedsventiler DN≤200 op til 250 bar, og for sikkerhedsventiler DN≤200 op til 150 bar kan vi anvende vores mobile testbænk.
Med vores online testudstyr kan vi desuden klare opgaven, mens dit anlæg er i drift.
Så sikrer du maksimal oppetid og sparer samtidig på dine omkostninger.

Aktivt/passivt tryk- og eksplosionsbeskyttende udstyr

Hvad siger vores kunder?

Tak for handlen og for jeres hurtige og effektive betjening! Det er - som sædvanlig - en fornøjelse at handle hos Fagerberg.

Eric Aguilar

Mekanisk ingeniør, pneumatisk transport - FLSmidth A/S
Eric Aguilar
Hos jer får vi teknisk sparring og løsningsforslag, som er "proven in use", så man er i sikre hænder. Høj kvalitet og en villighed til at arbejde på at sikre leveringstiderne.

Kenn Hansen

Projektleder - OEM producent
Kenn Hansen
Vi er meget tilfredse med samarbejdet og den måde, I håndterer sagerne på. Der er styr på tingene, og der bliver taget hånd om en som kunde.

Kristen Yde Pedersen

Area Sales Manager - Agrometer A/S
Kristen Yde Pedersen

FAQ om tryksikring


Hvad er tryksikring?


Tryksikring er beskyttelse af tanke, beholdere, rør og procesudstyr mod et tryk eller vakuum, der overstiger anlæggets tilladte grænser. Det kan blandt andet ske med sikkerhedsventiler, sprængplader og tryk- og vakuumventiler.

Hvad er forskellen på en sikkerhedsventil og en sprængplade?


En sikkerhedsventil åbner ved et bestemt tryk og lukker normalt igen efter aflastningen. En sprængplade brister ved det fastlagte tryk og skal derefter udskiftes.

Kan en sprængplade monteres sammen med en sikkerhedsventil?


Ja. En sprængplade kan blandt andet monteres foran sikkerhedsventilen for at beskytte den mod korrosion, aflejringer eller et aggressivt procesmedie.

Hvad beskytter en vakuumventil imod?


En vakuumventil beskytter en tank eller beholder mod for lavt indvendigt tryk. Det kan eksempelvis opstå, når tanken tømmes hurtigt, eller når indholdet afkøles.

Hvordan dimensioneres en sikkerhedsventil eller sprængplade?


Dimensioneringen afhænger blandt andet af medie, temperatur, åbningstryk, modtryk og den maksimale mængde, der skal kunne aflastes. Derfor bør løsningen beregnes ud fra det konkrete anlæg og det værst tænkelige driftsscenarie.