Prøveudtagningsguide

Prøveudtagningsguide

Sådan undgår du en kompromitteret prøve

Definer opgaven

Der findes ingen norm eller dokumenteret standard for, hvordan man tager en sikker og repræsentativ prøve – og med manglende normer og standarder kan det føre til tvivlsom kvalitet af både prøveudtagningsmetoder, rengøring samt udstyr. I denne guide viser vi dig, hvilke punkter du bør have for øje, når du skal sikre dig ukompromitterede prøver af dit produkt.

Vi starter lige helt grundlæggende med definitionen på en produktprøve:

Vi starter lige helt grundlæggende med definitionen på en produktprøve:

”Udtage en lille del af den større produktmasse, som præcist afspejler indholdet i den større produktmasse”.

Hvis prøven ikke afspejler hele produktmassen, er der således ikke tale om en ”repræsentativ prøve”. Ikke-repræsentative prøver skaber usikkerhed og stress – hos både medarbejdere og ledelsen – hvilket sår tvivl om proceduren samt de personer, som udfører den. Derfor er en repræsentativ, ukompromitteret produktprøve altid det overordnede mål, når du skal undersøge indholdet af dit produkt. Derudover er det dog også relevant at fastlægge, hvad der er vigtigt for netop DIN prøveudtagning – og hvad dette kræver af prøveudtagningsudstyret. 

Er det vigtigst, at din prøve er...

  • Repræsentativ?
  • Hygiejnisk?
  • Troværdig?
  • Effektiv?
  • Let at anvende?
  • Let tilgængelig?
  • Med til at undgå spild?
  • Billig? Automatiseret?
  • Fokuseret omkring arbejdssikkerhed? 

Forskellige ønsker med prøveudtagningen kræver forskellige procedurer og udstyr!

Vigtige faktorer du skal højde for, inden du går i gang

Vigtige faktorer du skal højde for, inden du går i gang

Når opgaven er defineret og målet med prøven er fastlagt, eksisterer der en række faktorer, som du skal huske at tage højde for – allerede inden du går i gang med selve prøveudtagelsen. Faldgrube nr. 1 er altid en kompromitteret prøve. Ukorrekt placering, montering og rengøring af ventilen øger alt sammen risikoen for en kompromitteret prøve. 

Hvor i processen skal prøven udtages?

Som anlægsejer skal man tage stilling til, hvor man gerne vil have udtaget sin prøve. Er det på et produkt, du modtager fra en leverandør, som du gerne vil undersøge i forbindelse med bestemte specifikationskrav? Er det løbende, mens du bearbejder dit produkt og ønsker at følge processen? F.eks. ved ølbrygning, hvor ønsket kan være at undersøge produktet under gæringsprocessen samt efter pasteuriseringen. På den måde kan man hele tiden sikre, at ens batch lever op til den standard, der er blevet fastlagt – og ikke først opdager det ved en prøve på slutproduktet.

Kort sagt, hvor skal du udtage prøver for at sikre kvaliteten af dit produkt? 

Hvor skal prøveudtagningsventilerne placeres og hvordan?

Lang afstand samt mange samlinger mellem medie og studs øger risiko for, at bakterier samles i ventilen
Lang afstand samt mange samlinger mellem medie og studs øger risiko for, at bakterier samles i ventilen

HVOR du placerer prøveudtagningsventilerne, kan have strategisk betydning. På f.eks. et mejeri, kan ventilen placeres på tankbilen, som kommer ind med mælk i stedet for på modtagertanken, hvor mælken bliver placeret efterfølgende. På den måde kan du hurtigere opdage eventuelle fejl på produktet.

HVORDAN prøveudtagningsventilerne skal installeres, kan du få hjælp til af produkteksperter. Netop på dette område forekommer der nemlig fejlinstalleringer, som kan medføre kompromitterede prøver. Vi oplever installationer, hvor prøveudtagningsventilens studse vender vandret i stedet for den korrekte lodrette position. Det medfører kompromitterede prøver, da ventilen ikke kan tømmes ordentligt for både rengøringsvæsker og medie. 

Hvordan sikrer du, at ventilen bliver rengjort i tilstrækkelig grad, inden prøven tages?

Først og fremmest skal ventilen placeres, så den er drænbar. Er den placeret ukorrekt, kan der forekomme rensevæske og restprodukt i ventilen (som nævnt ovenfor), og dermed er din prøve allerede kompromitteret, inden du går videre. Dernæst skal der tages højde for, hvad det er for et medie, der skal rengøres for i ventilen. Er der f.eks. tale om et proteinholdigt medie? Så er det en god idé først at skylle med vand og herefter enten dampe ventilen eller rengøre med CIP-væske. Derudover er det også en god idé at rengøre EFTER, prøven er taget. Det er også vigtigt at overveje, hvilke bakterier der kan forekomme i prøveudtagningsventilen – og i samme omgang beslutte, hvilken rengøringsmetode der er mest effektiv til at dræbe disse (ofte vil damp være den mest effektive rengøringsmetode). 

Manglende mulighed for at rengøre ventilen øger risiko for, at bakterier samles i ventilen

Hvordan undgår du at kompromittere prøven under og efter udtagningen?

Når prøveudtagningsventilerne er placeret, monteret og rengjort korrekt, kan selve prøveudtagningen finde sted. Under denne proces er der også risiko for at kompromittere prøven.

Hvor bliver prøven placeret?

Først og fremmest skal beholderen til prøven være ren. Helt optimalt ville der være tale om en hermetisk lukket beholder, hvor ingen luft – og dermed kompromitterende partikler – kommer i kontakt med prøven. Derfor anbefaler vi at anvende aseptiske prøveudtagningsposer, som kan monteres direkte på ventilen. 

Vejen fra prøvested til analysering

Hvis der er tale om prøve, som kan ændre karakter ved for kold eller varm opbevaring, er det vigtigt at tage højde for dette, hvis den skal transporteres til et eksternt laboratorie. Det er samme er gældende for prøver, som skal holdes indenfor en bestemt luftfugtighed.  

Hvordan skal prøven analyseres?

Hvordan prøven skal analyseres, afhænger fuldkommen af, hvad du ønsker at undersøge. Normalt er der tale om fire forskellige analysemetoder:

  • Fysisk/visuelt: F.eks. på bryggerier, hvor klarheden af produktet skal undersøges
  • Kemisk: Prøven tilsættes stoffer for at undersøge indholdet, f.eks. pH-værdien
  • Mikrobiologisk: Mere dybdegående undersøgelse af prøven ved lab bænk, hvor udefrakommende partikler ikke påvirker analysen undervejs
  • Luftbåren beskyttelse: Prøven analyseres mikrobiologisk, og der er krav til, at den på intet tidspunkt har været udsat for luftbåren kontaminering

De forskellige analysemetoder kan foretages enten internt (i samme bygning, som prøven udtages i) eller eksternt (alle analyser foretaget uden for den bygning, som prøven udtages i).

De forskellige rengøringsmetoder

Jo større krav, der er til analysen, des større krav er der også til prøveudtagningsudstyret og rengøringsmetoden.
Simpel: Rengøring med sprit eller ethanol.

CIP: Clean-In-Place. Rengøringsvæske opvarmet til 80 grader.

SIP: Steam-In-Place. Damp anvendes som rengøringsmetode.

Aseptisk: Hele systemet er lufttæt under rengøringen, så ingen elementer er udsat for luftbårne bakterier.
 

Opsummering

Kompromittering af prøven kan ske mange steder undervejs i processen.

  • Ved forkert montering af ventilen
  • Ved forkert rengøring
  • Ved forkert udtagning
  • Ved forkert håndtering af prøven efterfølgende

Ved at følge ovenstående guide og overvejelser tror vi dog på, at du kan minimere risikoen for, at kompromitteringen finder sted – og at du i stedet får en repræsentativ prøve. En repræsentativ prøve er nemlig essentiel for, at du kan garantere et kvalitetsprodukt.